T3UG#1 - Stor tilslutning og FLOW3 demo
T3UG#1 blev en succes, og tilslutningen var stor med 32 deltagere fra bl.a. Københavns området, Slagelse, Ålborg og Varde.
Usergroup aftenen startede med en diskussion om forventninger til usergroup arrangementerne, og initiativ tagerne fik noteret en lang liste med emner til de kommende arrangementer.
Det blev besluttet, at der i foråret 2012 bliver afholdt et usergroup arrangement hver måned, og næste usergroup møde blev sat til torsdag d. 23. februar og ligeledes på i kælderen på Café Promenaden. De enkelte usergroups vil fokusere så emnerne enten har et tema, fokuserer på TYPO3 funktionaliteter eller præsenterer "noget af det nye".
I diskussionen om aktiviteterne, blev der ligeledes debateret muligheden for at deltage med en stand på Open Source days, og ideen om at lave et roadshow på universiteter, for at udbrede kendskabet til TYPO3.
Efter en kort pause præsenterede Henrik Møller Rasmussen nogle af grundelementerne i FLOW3 ved en crash course demo. Henriks strukturede og velforberedte gennemgang var meget interessant og lovende for fremtiden.
Efter Henriks præsentation var der networking og vidensdeling over et par øl :-)
Tak for deltagelsen og tilslutningen!
Hilsen
Søren Malling, René Gulager Larsen og Kristian Storm-Jørgensen

